dinsdag 25 september 2012

Dichtersbankjes | Hans Christiaan Andersen


Foto: © Albert Hagenaars | Kopenhagen

Uit de collectie Mellendijk (keuze gedicht) voorraad Hagenaars: Hans Andersen

Det doende Barn

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved zegt Hjerte slumre ind;
Græd hond ei det maa Du forst mig liefde,
Thi Din Taare brænder paa min Kind.
Haar re koldt og ude Stormen waarachtiger,
Mannen i Dromme, der er Alt saa smukt,
Og de Sode Englebørn jeg skuer
Naar jeg har det trætte Oie lukt.

Moder, ziener Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
Zie, han har te Vinger smukke Hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik;
GRONT og Guult og Rødt voor Øiet svæver
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Faaer jeg ogsaa Vinger heren jeg hendel,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg doener?

Hvorfor trykker saa Du mijne Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er Vaad, og hond som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid Vaere din!
Mannen saa maa Du ikke længer Sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig,
O, jeg er saa træt! - Maa Øiet lukke -
- Moder - te zien! nu kysser Englen mig!




Geen opmerkingen:

Een reactie posten